TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rosleff-sejr på Jägersro

af | 4. sep 2021 | Nyheder

I søndags deltog 23-årige Victor Rosleff i Dansk Trav Derby. I eftermiddag vandt han løb på den svenske derbylørdag.

De unge dansker havde i et rent treåringsløb fået chancen bag den af hans arbejdsgiver Jerry Riordan trænede Lorenzo Boko (Zola Boko). Der var stor tiltro til Rosleff og hans hest, idet parret var favorit til 31:10.

”Viggo” kørte direkte til front, og der blev han, til at målstregen var passeret til sejr i 1:14.5a/2140 meter. Der var 50.000 skr. i førstepræmie.

I løbet inden var der dansk islæt i form af Jens Glud Hansen-opdrættede Godfather. Den velstammede 3-årige hingst (Bold Eagle af Red Rose America), som Johnny Takter kørte for træner Ole Samuelsson, tog føring fra start men slap efter 350 meter. Efter et løb i ryg resten af vejen holdt Panamera-hesten, som ejes af storstalden SRF Stable, tredjepladsen i tiden 1:16.0a/2140 meter. Den tyskfødte vinder Lazar Flevo (Cantab Hall), som trænes og kørtes af Johan Untersteiner, vandt i tiden 1:15.7a.

I dagens indledende løb, Derbymontén, startede kun fem heste. Den nu 12-årige danskfødte Shogun (Gentle Star) var mindst spillet men klarede fjerdepladsen i tiden 1:14.6a/2140 meter.

Som 4. løb – altså udenfor V75-spillet – var dagens hovedløb Birger Bengtssons Minne placeret, hvilket for mig er fuldstændigt ubegribeligt. Godt nok blev den tidligere Copenhagen Cup-vinder Handsome Brad (Brad de Veluwe) klar favorit fra sit inderspor til 16:10, men han var ikke uden konkurrence. Carl Johan Jepson holdt fronten fra start til mål med den Ulf Stenströmer-trænede vallak til sejr i ret beskedne 1:11.0a/1640 meter. I ryggen sad 39-oddseren Union Forces fast for Ulf Ohlsson og blev anden før Björn Goops Short in Cash, som travede udvendigt det meste af vejen.