TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Søskendeparret Bongiorno viste muskler i storløbsfinalerne

by | 4. Sep 2021 | Nyheder

I går eftermiddag kørtes der finaler i Pennsylvania Sire Stakes for 2-årige på tusindmeterbanen The Meadows i Pittsburgh. Det unge søskendepar Jennifer og Joe Bongiorno tog godt for sig af retterne.

Der kørtes i alt fire sire stakes-finaler, to for travere og to for pasgængere, hver doteret med 253.000 $.

Først ud var traverhopperne, og den finale vandtes overlegent af næstfavoritten (61:10) Dreamonhigh (Andover Hall), som trænes af Jenn Bongiorno og kørtes av hende yngre bror Joe. Dreamonhigh vandt med 4½ længde i tiden 1:10.8a/1609 meter. Storfavoritten (14:10), Nancy Takter-trænede Mon Cheval (Father Patrick) med Dexter Dunn, blev anden i 1:11.3a.

Medens Bongiorno kom til front på sidste langside, måtte Dunn døje med udvendige spor undervejs. Bongiornos var yderst tæt på at vinde pacerhoppernes opgør, idet deres Hit Me Up blev slået på målfoto af storfavoritten Captain Cowgirl med Tim Tetrick.

I opgøret for de 2-årige traverhingste og -vallakker måtte 14:10-storfavoritten S I P (Bar Hopping) kæmpe hårdt med outsideren (139:10) Parola Hanover, som også er efter Bar Hopping. S I P, som trænes af Ron Burke og kørtes af Yannick Gingras, vandt i tiden 1:11.7a, næsten et sekúnd langsommere end hopperne.

Parola Hanover kørtes af Corey Callahan, medens tredjehesten Global Pandemic (Cantab Hall), som var Ron Burkes anden hest i løbet, kørtes af en vis Joe Bongiorno, som havde en strålende dag på jobbet. Global Pandemic var næstfavorit til 62:10. Det havde Tim Tetrick også, idet han vandt begge pacerfinalerne.

Der kørtes også 50.000 $ consolations. De vandtes af henholdsvis Andoverthewinnings (Explosive Matter) med Corey Callahan og Danznqueen Hanover (Donato Hanover) med Dexter Dunn.