TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Jensen starter hest på Bornholm

by | 10. Aug 2021 | Nyheder

I aften starter Flemming Jensen-trænede Aros Line med Mads Pedersen på Bornholms Brand Park  i et af udtagelsesløbene til Bornholmsmesterskabet.

Aros Line – her med Flemming Jensen- starter i aften på Bornholm med Mads Petersen i sulkyen. Hesselborg Foto

Det er ikke fordi Aros Line er på vej til at blive solgt til Bornholm, at den i aften starter på Bornholm og nok som den første Flemming Jensen-trænede hest på solskinsøen – måske lige bortset fra en starthest i det nu hedengangne Provinsmesterskab.

Men der er en forklaring på hvorfor Aros Line pludselig dukker op i et udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet.

-Jeg har sommerhus på Bornholm, og jeg og familien er her i august, og derfor fandt vi at det var en sjov ide at starte Aros Line, fortæller Thomas Clemmensen fra ejerkredsen,

-Vi har allieret os med Mads Pedersen, og Aros Line kom herover i sidste uge og i lørdags testede Mads ham på banen i Almindingen, og Aros Line fløj rundt i svingene, siger Thomas Clemmensen.

-Nu håber vi selvfølgelig at han kvalificerer sig til finalen søndag den 22. august, hvor vi fortsat ferierer her, slutter Thomas Clemmensen.

3 Aros Line med Mads Petersen er i til start i 4. løb, hvor den bl.a. møder 1 Hazard Sund med Martin Sjøholm Jensen, 2 Jetset Onion med Kenn Christoffersen og 9 Stand and Deliver med Stefan Lind-Holm.

Der køres 2 udtagelsesløb og de fem bedste fra hvert løb går til finalen.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her