TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takter vandt Hall of Fame-opgøret

by | 5. Jul 2021 | Nyheder

Det blev kusken med færrest sejre, Jimmy Takter, som var først i mål, da seks amerikanske ”Hall of Famere” mødtes i Goshen søndag eftermiddag.

Løbene på The Historic Track i Goshen køres uden totalisatorspil, de er såkaldte ”non betting events”. Takter sad bag den 8-årige R C Royalty-vallak Sweet Royalty, som vandt i 1:13.3a/1609 meter efter at have ført fra start til mål.

Jimmy Takter

På andenpladsen kom den nyindvalgte Hall of Famer Tim Tetrick med Raceace (Yankee Glide) og verdens oftest sejrende kusk Dave Palone var tredje med Er Sophia (Swan For All).

De resterende syv løb indgik alle i treårsserien New York Excelsior, en slags sire stakes for afkom til New York-stationerede avlshingste. Den suverænt hurtigste vinder var Dewey Arnold (Deweycheatumnhowe), som for Yonkers-kusken Jason Bartlett travede flotte 1:12.2a på den lille 800 meter-bane.

Danske Kasper Foget havde også en køretur på The Historic Track. Han kørte den af chefen Per Engblom trænede Sycadelic Bluechip (E L Titan) ind på en femteplads i et løb for Excelsior A-klassens hopper, som vandtes af Andy Miller med Just Joshing (Chapter Seven) i 1:14.1a.

Brian Sears havde indledt programmet med at vinde med Trond Smedshammer-trænede Creditrina (Credit Winner), som navnet til trods er en vallak, i 1:14.2a. Det resterende A-klasseløb var hopperne, og det vandtes også af Brian Sears, som her kørte den af Nicholas Callahan trænede Lady Gidget (E L Titan) til sejr på 1:15.7a.