De mest omtalte incidenter i den for nylig afviklede Elitloppsweekend var italieneren Gabriele Gelorminis kørsel i opløbet med hestene Billie de Montfort og Gelati Cut. Begge brød tydeligt ud i opløbet men fik lov at beholde sine respektive sejre. Dømte Solvallas dommere rigtigt?
I Skandinavisk travsport er det ikke tilladt at i førende position skifte position i opløbet. Forseelsen bliver altid straffet med bøder til den skyldige kusk, og generes andre deltagere af den, leder det til diskvalifikation eller deklassering.
I andre lande – f.eks. Frankrig – er det tilladt at bryde ud – for det er yderst sjældent at heste bryder indad i løbets slutfase – og det finder der en logisk forklaring til, hvilket jeg vender tilbage til længere nede i artiklen.
Med Bille de Montfort brød Gelormini kraftigt ud mod den angribende konkurrent Hevin Boko (Mika Forss), og for mange var det givet, at han skulle blive diskvalificeret, eller i det mindste deklasseret, idet Mika Forss direkte efter målgang udtrykte sin utilfredshed til ATG Live, men det skete ikke.
På billederne fra dommerkameraet, som vistes på ATG Live, ser man tydeligt Billie de Montfort bryde næsten to spor ud i opløbet. Men man ser også, at Hevin Boko gør det samme, uden at blive generet dertil. Sagt på en anden måde: Hevin Boko ville være brudt ud under alle omstændigheder. Der var heller tilnærmelsesvis nogen kontakt mellem de to ekvipager.
Dommerne valgte altså at frikende Gelormini, hvilket efter min opfattelse var helt korrekt, dog med bøder som resultat, idet et sporbytte jo rent faktisk var sket.
Dagen efter, i det andet Elitloppsforsøg, var den gal igen. Gelormini kørte nu Gelati Cut, som i lighed med Billie de Montfort førte fra start. I opløbet brød den ud mod Ecurie D (Ulf Ohlsson), som også brød ud af sig selv. Dog skete der denne gang dette, at ekvipagernes sulkyhjul mødtes netop som mållinjen passeredes.
Denne situation måtte anses som lidt mere tricky end lørdagens modsvarighed. Dog var Ulf Ohlsson umiddelbart ikke overbevist om, at situationen var løbsafgørende, og dommerne valgte også denne gang at frifinde.
Jeg må indrømme, at jeg personligt havde kunnet acceptere en deklassering af Gelati Cut til andenpladsen, men jeg har samtidig ikke noget at indvende mod den afgørelse, som blev truffet.
Hvorfor skriver jeg dette? Jo, fordi at vi med disse to afgørelser tog et skridt ind i fremtiden. Som sagt tillader man denne type af sporbytte i Frankrig. Det har meget at gøre med, at de fleste franske baner har meget lange langsider og dermed også opløbsstrækninger. Det er naturligt for hesten at bære udad, når den begynder at blive træt, og det bryder altså mod dens natur, hvis en kusk klamrer sig til den indvendige line i flere hundrede meter for at holde den nede i banen. Det er også derfor, at kun de rigtigt friske heste kan få farten op på en open stretch.
Jeg tror ikke, at der vil blive bygget flere nye 1000 meters baner i Skandinavien. Derimod vil flere af de eksisterende formodentlig blive søgt forlængede. I Sverige er det blevet diskuteret i forbindelse med banerne Hagmyren og Örebro.
Den næste helt nye bane på vore breddegrader bliver Jägersro, som bliver en 1400 meter bane. Skulle Charlottenlund blive nedlagt og erstattet med en ny bane på anden lokation, bliver det med garanti en 1400 meters bane.
I Sverige har man en bane, som er længere end 1000 meter, nemlig Tingsryd i Småland, som er en såkaldt milebane med en omkreds på 1609 meter. Da den anlagdes i 2003, gjorde man det ubegribelige valg at lade opløbet være lige så kort som på 1000 meter banerne, 205 meter. Mållinjen placeredes altså midt på langsiden.
For nylig gennemførtes endelig en længe ventet ændring, som gør, at opløbet nu er 285 meter, en forlængelse med hele 80 meter. Et så langt opløb umuliggør det for kuskene at holde sit spor hele vejen. Man behøver blot at kigge på dommerkameraoptagelser fra The Meadowlands i New York for at forstå, at en ændring af reglementet er påkrævet. Man kan derfor konstatere, at dommerne på Solvalla i weekenden blev trendsættere for en ny tidsalder.