I går kørtes på Pocono Downs i Wilkes Barre i det nordlige Pennsylvania tre divisioner af en indledende afdeling af Pennsylvania Sire Stakes (PASS) for 3-årige hingste og vallakker. Den USA-stationerede svensker Åke Svanstedt dominerede totalt.

Der var 149.710 $ i samlet præmiesum i løbet og da der to gange seks respektive en gange syv tilmeldte heste i de tre divisioner, blev præmiesummerne lidt ”skæve” med to gange 49.770 og en gang 50.170 $.
I den første afdeling var Pittsburgh-hesten Jujubee (Tony Hall) klar favorit til 15:10, og Creatine-sønnen indfriede da også favoritværdigheden gennem at vinde sikkert i 1:11.3a før den af Åke Svanstedt trænede og kørte næstfavorit Capstone (v. Southwind Frank) og kæmpeoverraskelsen Ceffyl DWR (Andover Hall) kørte af den kvindelige træner Jacqueline Ingrassia til 407:10.
Den anden afdeling gav dobbeltsejr til Åke Svanstedt. Han kørte selv storfavoritten Captain Corey (Googoo Gaagaa), som stod i 12:10 og vandt på 1:10.7a. Yannick Gingras kørte andenhesten Lepanto (Bar Hopping), som ti længder (!) efter travede 1:12.0a, og tredje var Joe Columbo-trænede Fifty Ways (Donato Hanover) med Todd McCarthy.
Tredje og sidste division gav ny dobbeltsejr til Svanstedt-stalden. Marcus Melander-trænede In Range (Bar Hopping) med Tim Tetrick til 15:10 galopperede fra start. Nancy Takter-trænede Type A (Southwind Frank) med Yannick Gingras til 112:10 fik tidlig front og førte til kort før mål, hvor Svanstedt gik forbi med 183:10-outsideren Delayed Hanover, som yderst knebent afviste staldkammeraten Johan Palema (Bar Hopping), som Dexter Dunn kørte som næstfavorit til 41:10. Type A var tredje. Vindertiden blev 1:10.2a.
Captain Corey fremstår efter den overbevisende sejr mere og mere som et yderst seriøst bud på en Hambletonian-favorit, og Åke Svanstedt virker i det hele taget til at være velkørende med sin 3-åringer i år.
