Den 8. november 1953 havde Amager Travbane verdenspremiere for et koncept, som blev gennemført flere gange. Man kørte to løb samtidigt! Læs her, hvorledes det gik til.

Medens Charlottenlund Travbane fik sit lysanlæg allerede 1953, måtte den nu hedengangne Amager Travbane (1922-1976) vente til 1969 med at køre travløb efter mørkets frembrud. Det begrænsede antallet af gennemførlige løb, specielt i vinterhalvåret, hvor selv den mindste forsinkelse i løbsafviklingen ofte førte til, at det sidste løb blev kørt i bælg ragende mørke.

Men samme år, som Charlottenlund fik sit lysanlæg, kom Amagerledelsen på en fiffig idé for at løse problemet. Man besluttede helt enkelt at køre to af løbene samtidig! Typisk var det programmets 3. og 4. løb. Det første kørtes over distancen 1600 meter og det andet over 2100 meter. For at få kuskene til at række til var det ene løb for professionelle kuske og det andet for amatører.

Første gang, et sådant oplæg prøvedes, var søndag, den 8. november 1953. Der var 16 startende i det første løb og 14 i det andet, hvor amatørerne sad i sulkyen. Hestene i det andet løb havde programnumrene 17 til 30. Man spillede samtidig til begge løb, som dog var helt adskilte i totalisatoren.

I Væddeløbsbladet stod dagen efter premieren at læse: ”Idéen, som var undfanget af banens tekniske leder, lykkedes. De to felter kom ikke i nærheden af hinanden, og begge løb afvikledes pænt. Det morede publikum og vil blive gentaget på [sæsonens] to sidste løbedage”.

Vindere af de to løb blev jockey Alver Poulsen (senere mangeårig træner i Ålborg) med sin faders Ole Steen og amatøren Alfred Petersen – den berømte ”jordbærgartner” fra Værløse – med Nero Hanover.