Der findes næsten lige så mange anmeldelsessystemer, som der findes travlande. Er det muligt at fastslå, hvilket system, som med hensyn til anmeldelsesresultat er det bedste? Vi prøver.

I gårsdagens Copenhagen Cup-analyse her på Travservice var vi lidt inde på, at sportscheferne som følge af tilbagegangen i antallet af startvillige heste må slippe fantasien løs. Det kræver naturligvis, at reglerne for det lokale anmeldelsessystem tillader det.

Lad os se lidt på de forskellige varianter af anmeldelsessystemer, for dem er der eller har været mange af. Det første system, jeg selv arbejdede med, var Lundens i 1980’erne. På det tidspunkt kørtes der stort set løb hver søndag og onsdag. Man anmeldte til søndagsløbene direkte efter sidste løb søndagen inden, og det samme gjaldt for onsdagsløbene. Trænerne sad ofte og ventede på ”Tutten” (staldcafeteriet) for at få anmeldelseslisterne med hjem hen på aftenen. Ellers måtte de vente til næste morgen, hvor samtlige (ca. 30) trænere samledes i vægtlokalet for at skrive sine heste til start og slette dem, der ikke skulle starte. Hestene stod i lodtrækningsorden og rykkede opad på listen i takt med, at andre heste slettedes. Trænerne kunne altså se, hvilket spor hestene skulle ende med at få. Visse trænere var meget omstændige, og andre meddelte blot sine ønskemål og forlod derefter lokalet uden at blive hængende, som visse andre gjorde.

I takt med at flere og flere trænere flyttede på landet og med at flere og flere ”fremmede” heste anmeldtes overgik man til at startmelde på telefon. Således var det på Solvalla, da jeg kom dertil i 1991. Man havde samme procedure med at anmelde efter løbene, men her fremgik det allerede af anmeldelseslisten, hvilket spor hesten skulle få. Det var et dårligt system, da en god hest med et godt startspor ofte skræmte andre heste bort. Desuden ventede de fleste til ind i det sidste med at afgive sin endelige startanmeldelse.

Derfor indførte jeg under enorme protester fra mange men med billigelse fra andre et system, som vi kaldte ”direktanmälan”. Det var en fuldstændig ”mørk” anmeldelse. Det var og er stadig det absolut det bedste system, når man har tilstrækkeligt med startvillige heste. Vi fjernede også muligheden for at komme med sporforbehold, men såkaldte transportforbehold måtte afgives. Indledningsvis var Solvalla den eneste bane, som anvendte systemet, men flere og flere baner overgik til det.

På de 10 år, jeg var sportschef på Solvalla, ophævede vi kun et (1) enkelt løb. Det var et af mig fuldstændigt idiotisk udskrevet femårsløb i december. De to anmeldte heste fik hver sin fjerdepræmie udbetalt. Vi kørte nøjagtig 856 løb om året, så det drejer sig om 8559 udskrevne løb, som gennemførtes. Nogle ganske få – typisk treårsløb i begyndelsen af sæsonen – gennemførtes med blot 4 heste på startlisten, men princippet var, at var et løb udskrevet, skulle det gennemføres.

Egentlig var det ikke Solvalla, som opfandt systemet med direkte anmeldelse. Rikstotoen (V75-løbene) anvendte det allerede. Men da det her gjaldt om at få fulde og sportsligt gode felter, opløstes sekretessen, hvis anmeldelsesresultatet for et eller flere løb var utilfredsstillende. Det skete ofte for gulddivisionsløbene, og så satte man sig til at under fuld transparens ringe rundt til trænerne efter anmeldelsestiden udgang.

I Frankrig har man i mange år haft heldigitaliseret anmeldelse. Det vil sige, at trænerne anmelder via internettet eller til nød via telefax. Andre muligheder findes ikke. Kun i yderste nødstilfælde har sportssekretariatet personlig kontakt med anmelderne. Alle kan se, hvilke heste, som er anmeldte og skrevet til start. En hest er skrevet til start, når der er opsat kusk på den. Sætter man en allerede startanmeldt kusk på sin hest, slettes den helt enkelt.

I Skandinavien skriver vi sædvanligvis til start mindst fem dage inden den pågældende løbsdag. I Frankrig er tidsrummet blot to dage, hvilket har den positive effekt, at vældigt få heste bliver slettet inden start. Italien har med undtagelse af storløb samme korte tidsinterval. Italienerne har også det mest absurde anmeldelsessystem, som dog er blevet mindre ejendommeligt i takt med, at hestebestanden er skrumpet ind.

Det italienske system går ud på, at man anmelder ret lang tid inden løbsdagen. Derefter produceres der anmeldelseslister, som så ud som dem, vi havde i Danmark i 80’erne, men på den ”gode” tid var der i de fleste løb over 1.000 heste anmeldt!!! Listerne blev hængt op fra loft til gulv i en stor sal på sportssekretariatet, hvor trænerne kunne gå hen og beskue dem. Man kunne da bede sportschefen om at slette eller skrive hestene til start. Det var ikke muligt at snyde ved at slette andre træneres heste, idet der krævedes en speciel markør, som kun sportschefen var i besiddelse af, til at slette heste. Op til anmeldelsestidens udgang samledes alle trænere i salen. De få, som ikke havde mulighed for at være til stede eller sende en repræsentant, var med på mobiltelefon.

Nu begyndte showet! Sportschefen læste samtlige hestenavne op fra nummer et og nedad til det ikke længere gav nogen mening. Man skal i det sammenhæng tænke på, at mindst 95% af alle løb i Italien startes med startbil. Når hestenavnet læstes op, råbte træneren enten ”si” eller ”no”. Det gik hurtigt med de første 5-6 ”si-er”, men fra og med nummer 7 begyndte det at blive sejt. For slet ikke at tale om nummer 8, hvor man ofte kunne høre flere hundrede ”no-er”, inden nogen forbarmede sig og tog det forhadte startspor. I visse løb fik man aldrig flere end 7 startende, selvom der havde været over 1.000 heste anmeldt.

Jeg har med vilje gemt det tyske anmeldelsessystem til sidst, da det er det, jeg skulle ville anvende i dagens situation med få heste til rådighed. Det giver sportschefen en meget stor frihed, og da det er a og o at få så gode løb som muligt, så er hans arbejdsredskaber vigtige.

I Tyskland skriver man ofte flere løb, end man ønsker at gennemføre, ud. De ekstra løb kaldes ofte for ”Eventualrennen”, men det er ikke noget krav. I mandags var der anmeldelse til Hamburgs løb den kommende søndag. Der fandtes ikke mindre end 20 løb i propositionshæftet. Det resulterede i 10 velbesatte løb – hvilket bestemt ikke er hverdagskost i dagens travtyskland – men det skete ikke uden dramatik. Da anmeldelsestiden udløb mandag kl. 11.00, viste det sig, at der langt fra var anmeldt heste nok til at løbsdagen kunne gennemføres. Man udsatte derfor anmeldelsestiden med et døgn til tirsdag formiddag.

Fire løb blev ophævet med det samme, og man begyndte derefter at arbejde med de anmeldte heste og fremfor alt med at skaffe flere startere. Bortset fra de få storløb er alle tyske travløb såkaldte amerikanerløb, hvor hestene tildeles startspor efter sin grundpræmiesum. Der er derfor aldrig nogen diskussioner om startspor. Det muliggør også at man kan slå klasser sammen, efter at anmeldelsestiden er udløbet.

Sportschefen i Hamburg havde altså en pool af startvillige heste, som han kunne arbejde med. Han har også muligheden for at udskrive nye løb med få timers varsel og lade en ”tynd” klasse give 20 meter forud til en lavere og lige så tynd klasse og dermed få et nyt fornuftigt løb ud af det. Så længe alle er informerede, fungerer det, og fra at stå i en aflysningssituation den ene formiddag gik man altså – tak være et fleksibelt anmeldelsessystem – til at have sammensat en fin løbsdag med 10 løb døgnet efter.