TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk tidsskrift lukker efter 144 år

af | 29. jan 2021 | Nyheder

The Horseman And Fair World – populært blot kaldet The Horseman – har skrevet om travsport siden 1877, men nu er det fordi.

I forbindelse med det ugentlige nyhedsbrev, torsdag – Harness Racing Weekend Preview – kom meddelelsen om, at The Horseman And Fair World lukker.

Dermed sættes der punktum for en epoke i amerikansk travsport.

Siden 1877 har The Horseman And Fair World dækket først og fremmest amerikansk travsport – undervejs har der været flere konkurrenter – senest Harness Horse – men de er bukket under som følge af den vigende interesse, der er for travsporten i USA.

Og nu er det altså også slut for The Horseman And Fair World, der i de seneste år er udkommet med 14 dages intervaller samt med en stor årlig udgave, der fungerede som en opslagsbog over de avlshingste, der var tilgængelige på det amerikanske marked.

Desuden har The Horseman haft hjemmesiden harnesshorse.com, hvor man bl.a. har haft muligheden for at finde auktionspriser på de heste, der er solgt på amerikanske auktioner ligesom der også var adgang til en omfattende database omkring avlshingste.

Hver torsdag udsendte The Horseman desuden et gratis nyhedsbrev.