Den 31. august udløb Klaus Kochs aftale med Det Danske Travselskab, så hvad byder fremtiden nu for  dansk travsports mest internationale navn?
-Lige nu har jeg travlt med at hjælpe til med at forberede den store væddeløbsweekend i Hamburg, hvor der køres Grosser Preis von Deutschland den 4. oktober, fortæller Klaus Koch.

-Grosser Preis von Deutschland for 4-åringer køres i år i en ny udgave, hvortil der skal meldes senest den 28. september. Løbet køres over 2200 meter med autostart og har en samlet præmiesum på 40.000 Euro. Det kunne godt være interessant for ejere og trænere af danske 4-åringer at være med her, ligesom der findes andre veldoterede løb samme dag. Løbsdagen i Hamburg falder godt nok sammen med 2 års Grand Prix i Aarhus, men kan den alligevel være interessant, synes jeg.
-Men ellers er jeg på udkig efter opgaver. Jeg har jo i mange år arbejdet som konsulent og har haft mange forskellige opgaver, så jeg håber da, at der fortsat er nogen, der vil benytte mig og mine kundskaber.
-Jeg er fortsat direktør for det selskab, der står for forberedelserne af den nye travbane, der skal anlægges på inderkredsen af galopbanen, Hamburger Horn, fortæller Klaus Koch videre.
-Oprindeligt var lejemålet i Bahrenfeld opsagt pr. den 31. marts 2017, og travbanen skulle flyttes til Horn. Men det er en ret langstrakt proces, og nu regner vi med at flytte i 2023.
-Der vil blive anlagt en 1000 meter travbane, der i opbygning vil ligne Solvalla, så det vil kunne blive en af Europas allerhurtigste travbaner.
– Projektet omfatter ogsÃ¥ etablering af 138 bokse, der vil kunne bruges af sÃ¥vel traverne som af galophestene. Der er kun et galopmeeting med det tyske Derby som hovedbegivenhed, og det er normalt i begyndelsen af juli, det rides.
-Til anlæggelsen af en ny travbane samt stalde og andre faciliteter har politikkerne i Hamburg stillet 30 millioner Euro til rådighed, slutter Klaus Koch.
Har du fået lyst til at se propositionerne til Bahrenfeld så kan du klikke på banneret på travservice – eller klikke på dette link – klik her