TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbysnak: Eric the Eel har fordel af derbydistancen

af | 22. aug 2020 | Nyheder

Selv om Tomas Malmquist-trænede Eric the Eel som 13:10 favorit måtte se sig slået af Enjoy the Game i Derbyprøven, så tror kusken, Jeppe Juel fortsat på en god chance i derbyet.

Enjoy the Game henviser Eric the Eel til andenpladsen i Derbyprøven
Foto: Burt Seeger

-Det blev svært mod de to Steen Juul-heste i Derbyprøven, og derfor blev vi slået til andenplads, siger Jeppe Juel til travservice.

-Jeg har overhovedet ingen tvivl på Eric the Eels evner på distance – ja, jeg tror faktisk at derbyets 3000 meter vil være en fordel for ham, siger Jeppe Juel.

Og hvordan med startpladsen?

-Det overlader jeg til træneren af vælge. Jeg er bare kusk, slutter Jeppe Juel.

Eric the Eel er nummer syv i den rækkefølge, hvorefter der skal vælges startspor til Dansk Trav Derby 2020 mandag formiddag.