TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk vinderchance på Caen

af | 27. maj 2020 | Nyheder

Panamera Racings 3-årige franskmand Humble Stance starter i aften på banen i Caen og er blandt favoritterne.

Tidsmæssigt ligger Humble Stance (Repeat Love) godt til i aftenens løb, der er 8. løb – Prix de Cauville over 2200 m på banen i Caen.

Tomas Malmqvist-trænede Humble Stance, der har startet to gange, vandt sin debut i 1.16.3/2450 m i Caen den 2. marts med Cedric Parys i sulkyen – han kører den også i aften. I næste start var det Pierre Vercruysse, der kørte Humble Stance, der blev nummer fire i et løb på Chateaubriant i 1.17.3/2450 m.

Humble Stance bliver trods sin vindertid, der er der hurtigste som nogen i feltet på 12 har præsteret, ikke favorit.

Det gør nemlig 7 Herik d’Heripre – en trekvartbroder til en af G-årgangens allerbedste heste, Gu d’Heripre (Coktail Jet).

Herik d’Heripre (Love You) har startet en enkelt gang på Caen, hvor den sejrede i 1.17.3/2450 m.

Udover Gu d’Heripre  vinder af 287.700 Euro og Herik d’Heripre har moderen Vedetta d’Heripre også født Falco d’Heripre (Goetmals Wood) 144.100 Euro.

Vedetta d’Heripre (Orlando Vici) er i øvrigt søster til avlshingsten Rolling d’Heripre (Dahir de Prelong) – herhjemme kendt som fader til derbytoeren Cool Shadow.

Humble Stance og Herik d’Heripre mødes klokken 20.15 – og DanToto har spil til løbet.