TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V75: Derbyvinder i sæsondebut

af | Nyheder

Sidste års svenske derbyvinder, Attraversiamo med Erik Adielsson i sulkyen sæsondebuterer i eftermiddagens 1. afdeling af V75-spillet på Umåker.

Attraversiamo med Erik Adielsson. Arkivfoto Kanal 75

For første gang siden derbysejren på Jägersro den 1. september i fjor sender træner Svante Båth Attraversiamo med Erik Adielsson til start.

Det sker i V75-spillets 1. afdeling – Berth Johanssons Memorial  – et løb for 5-åringer med en førstepræmie på 200.000 SEK.

Tilliden hos spillerne til at 1 Attraversiamo vender tilbage i løbene med sejr er særdeles stor – med 69% er den omgangens mest afkrydsede hest!

I dagens andet storløb, Guldbjörken (Guldvisionen) – V75-5 er førstepræmien også på 200.000 SEK, og her kan der ventes mere kamp om sejren.

I skrivende stund er 4 Shocking Superman med Emilia Leo svag favoriit foran 3 Next Direction med Iikka Nurmonen – de to er spillet på hhv. 30 og 29%.

Der er også nogen tiltro til Hambletonian-vinderen 12  Perfect Spirit med Ôrjan Kihlström – trods startsporet – den er afkrydset på 18%.

Danske Troels Andersen sidder bag favoritten i 3. afdeling, hans egen 2 Picasso, der senest vandt en overlegen sejr den 26. marts i 1.10.1a/1640 m – distancen er atter sprint og pt er Picasso afkrydset på 27%.

På derby25 er tipseksperten Frederik Mammen klar med sine tips til eftermiddagens V75-spil – dem finder du på dette link – klik her

Baneprogrammet til Umåker kan downloades på dette link – klik her