TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på Hvem er det – 13.04

af | 14. apr 2020 | Nyheder

2. Påskedags foto var i den lettere ende for vore ,mange travkyndige læsere og langt de fleste havde klart for sig, hvem det var på fotoet.

Persugill med Rene Sejthen foto Burt Seeger

Det var den slovensk-fødte Persugill med daværende Lunden-træner Rene Sejthen.

Persugill var efter Supergill, der var opstaldet i Italien hos Toniatti-familien og ud af den danske hoppe, Patricia Le Ann.

Persugill var opdrættet og ejet af Tomas Kozak, der havde købt den danske hoppe Patricia le Ann (Baltic Speed – Lucretia Hanover) – Patricia le Ann havde samme moder som toptraveren Rudolf le Ann.

Persugill havde den overvejende del af sin karriere i Rene Sejthens træning. I alt startede den 53 gange og vandt 27 sejre og tjente i alt 45.005 Euro.

Efter endt løbskarriere brugte Kozak Persugill i avlen, hvor den blev fader til flere fine heste i Slovenien.

Rene Sejthen er i dag 2.træner hos Paul Kelley i USA og trives med livet, hvor han om vinteren opholder sig i det milde klima i Florida og i sommerhalvåret primært er i området omkring New York med afstikker til bl.a. Kentucky.

Udover Persugill og Rene Sejthen var der forslag på US Flying Scott med Jimmy Ehlers, Wishing Stone, Legendary Lover K, Pearsall Hanover, C Tøj Frøkjær, Harlan Strømline og Navy Seal.

Blandt de mange rigtige svar har vi foretaget lodtrækning om tre spillebeviser a 50 kroner til Derby25.dk og desuden har de tre vindere hvert et lod i konkurrencen om fri følpenge til avlshingsten Dominion Beach (excl. inseminering- og opstaldningsomkostninger)

Tillykke til de tre vindere, der er

Emilie Motzkus

Knud Erik Ravn

Kim Mads

Vi er klar med en ny foto-konkurrence senere i dag.