TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Topløb i eftermiddagens V75

af | 10. apr 2020 | Nyheder

Sportsligt er det er fint program der bydes på i eftermiddag, når 2. afdeling i ATGs Spring Race V75 afvikles på Färjestad – og en danskopdrættet hest er spillets største favorit.

Allerede i 1. afdeling finder vi eftermiddagens største V75-favorit i Thomas Lind-Holm opdrættede Ganga Bae (Muscle Hill) med Jorma Kontio.

4 Ganga Bae, der trænes af Stefan Melander, viste i fjor at den er en af årgangens tophopper, og vandt ikke mindre end 2.279.000 kroner.

I eftermiddagens løb, der er en afdeling af Breeders Crown – 4 års hopper – er hun klar favorit, pt spillet på 59%.

Ganga Bae. Foto Kanal 75

Der er flere Breeders Crown-løb på programmet, og det borger for høj kvalitet.

De 3-årige hopper mødes i V75-4 og her er interessant starter i 4 Finland med Ulf Ohlsson.

Finland (Andover Hall), har i Random Destiny samme moder som amerikanske Walner, der som 2-åring satte verdensrekord og var storfavorit til The Hambletonian, men den havde en skade, der betød at den måtte afslutte karrieren inden. Walner (Chapter Seven) er nu en meget populær avlshingst i USA.

Lillesøster Finland har startet tre gange.

Efter en andenplads i debuten, har hun vundet to gange.

Hun er dog ikke favorit – det er 3 Florist (Wellino Boko) med Kevin Oscarsson, der har startet 6 gange og har vundet 5 sejre. Den er spillet på 38% – Finland på 11 _ 9 Aperfecttric (Aperfectyankee) med Ôrjan Kihlström er spillet på 18%.

V75 afsluttes med 5-åringernes Hertigen af Värmland, Prins Carl Philips Jubileumspokal over 1640 m auto med en førstepræmie på 250.000 kroner .

3 Missle Hill (Muscle Hill) med Ôrjan Kihlström Equator favorit på 46% efterfulgt af 5 Evaluate (Andover Hall) med Björn Goop på 16%, mens 9 Zarenne Fas med Rikard N. Skoglund er spillet på 14%.

Da der bliver løbet hurtigt i Sverige for øjeblikket er det ikke helt utænkeligt, at løbsrekorden, som Magic Tonight indehaver med 1.09.5 fra 2014 kan være i fare for en forbedring!

Der kan atter ventes stor omsætning i V75-spillet og på Derby25 er tipseksperten Frederik Mammen klar til at hjælpe dig på vej mod en god gevinst – klik her

Baneprogrammet til Färjestad kan downloades fra dette link – klik her