TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Carna Sensei med 40 meter tillæg

af | 2. jul 2019 | Nyheder

Danmarks bedste hoppe, Carna Sensei med Steen Juul har 40 meter tillæg i Preben Munchs Mindeløb på lørdag på Jydsk Væddeløbsbane. Download programsider til hele løbsdagen

Carna Sensei med Steen Juul ved sejren i kvalifikationsløbet den 16. juni. Foto Ole HIndby

Lørdag eftermiddag jagter Jesper P. Nielsens herlige Carna Sensei (Prodigious) ikke blot sin fjerde sejr i træk, men også en førstepræmie på 100.000 kroner, når hun med sin træner Steen Juul starter i finalen i Preben Munchs Mindeløb.

Fra tre udtagelsesløb den 16. juni har 12 deltagere kvalificeret sig til finalen, der køres til minde om en af Jydsk Væddeløbsbanes legendariske trænere, Preben Munch.

Carn Sensei vandt sit kvalifikationsløb i 1.15.2a/1800 m, mens California Bond med Ken Ecce, der står fra spids, kunne nøjes med 1.17.4a/1800 m.

Den tredje kvalifikationsvinder, Created Face med Bent Svendsen noteredes for 1.16.0a/1800 m. Hun starter fra 1820 m.

Holder vi disse tre tider op mod hinanden er det ikke 100% i Carna Senseis fordel, men Prodigious-datteren har høj klasse og klarer vel også denne opgave.

Der er 11 løb på programmet og programsider til lørdagens løb på Jydsk Væddeløbsbane, hvor der udover Preben Munchs Mindeløb køres om Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix kan downloades på dette link – klik her