I aktieselskabet Fyens Væddeløbsbane har man nu fundet Jørn Borchs efterfølger – det er Malene Raunholt.
Malene Raunholt, der blev valgt ind i bestyrelsen i Fyens Væddeløbsbane A/S for et par uger siden, er nu udpeget til formand for væddeløbsbanen.

Malene Raunholt, der er partner og advokat hos Kielberg advokater, hvor hun primært beskæftiger sig med forskellige discipliner inden for fast ejendom.
Malene Raunholt beskæftiger sig desuden med køb og salg af virksomheder.
I en pressemeddelelse fra Fyens Væddeløbsbane står der endvidere:
Malene har via sit daglige virke stor erfaring med ledelse og bestyrelsesarbejde og er derfor klædt godt på til formandsposten og bestyrelsesarbejdet i Fyens Væddeløbsbane A/S.
” Fyens Væddeløbsbane er i en spændende og positiv udvikling, og jeg ser frem til forhåbentligt at kunne bidrage til at fortsætte denne udvikling. Dette gælder både i forhold til de mange gode tiltag, der er stødt til de seneste år, men også i forhold til nye initiativer, der måtte byde sig. Jeg glæder mig derudover meget til samarbejde med den nye bestyrelse”, udtaler Malene Raunholt.
Udvikling kræver nye kompetencer
Udvikling er utrolig vigtig at have på dagsordenen på Fyens Væddeløbsbane.
Vi har et konstant pres på økonomien, og vi er tvunget til at udvikle os, hvis vi på sigt skal overleve og være en sund forretning.
Derfor er vi også meget tilfredse med de kompetencer, som den nye formand bidrager med, udtaler Annette Lylover Jensen, bestyrelsesmedlem i Fyens Væddeløbsbane A/S.
