Ikke færre end fire sejre til danske heste, kuske og trænere på Halmstad Travet mandag aften.
Spil Dansk!
Det kunne godt betale sig at satse på danske heste og kuske i mandagens løb på Halmstad.
I seks ud af programmets 10 løb, var der danske heste eller kuske til start.
Det blev til fire sejre!
Louise Gettermann indledte den danske succes-aften med at vinde med Chilli Reerstrup (Ganymede) i 1.16.4/2140 m – præmie 25.000 SEK. Chilli Reerstrup trænes af blot 20-åruge Emma Gettermann.
Vinderodds var 3,14.
Derefter kunne Søren Boel vinde med Tony Jönsson-trænede First One In (Going Kronos). Det var lidt af en overraskelse til odds 18,57.
Det var årets fjerde sejr til Søren Boel, der i det daglige arbejder som unghestetræner hos Peter Untersteiner,
I det efterfølgende løb Kunne Hans Henning Kristoffersens Zorn Brick (Gentle Star) med Ken Ecce vinde trods 40 meter tillæg. Zorn Brick sejrede sikkert i 1.14.3/2180 m – på tredjepladsen var det også dansk ved Jan Pedersens Alonso Cæsar med Jørgen Sjunnesson i 1.14.5/2180 m. De to danske heste fik hhv. 35.000 SEK og 10.800 SEJ i præmier.
Zorn Brick gav odds 7,05.
Endelig satte Steven Johnsen-trænede Coco Line (Great Challenger) punktum for den fine danske aften.
Coco Line, der blev kørt af Peter Ingves, sejrede i 1.16.0/2160 m – præmie 30.000 SEK. Vinderodds var 4,86.