Næsten et år efter italienske Urlo dei Ventis sejr i Oslo Grand Prix, hvor den efterfølgende testede positiv, er dommen nu faldet i sagen.

Det har taget lang tid for Det Norske Travselskap af færdiggøre dommen til den italienske træner Gennaro Casillo for den positive dopingprøve som Urlo dei Venti aflagde efter sejren i Oslo Grand Prix 2018.
Men nu er det sket, og Gennaro Casillo er blevet idømt en bøde på 541.283 NOK – eller cirka 415.000 danske kroner.
Gennaro Casillo har 14 dage til at vurdere om han vil appellere dommen.
Dommen er på næsten samme størrelse som den franske Franck Leblanc fik af Dansk Travsports Centralforbund efter Caballions positive dopingprøve efter sejren i Copenhagen Cup 2014.
Den var på cirka 440.000 danske kroner – i Euro 58.749 Euro, mens den aktuelle norske dom er på 55.381 Euro.
Størrelsen på dopingdomme afhænger bl.a. af den ansvarlige træners staldindtjening de foregående tre sæsoner.
