Da Vinci Peak sæsondebuterer i Sprintermesteren, men Steen Juul forventer ikke at sidste års vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix er med i afgørelsen.
-Han træner OK, men er ikke klar til at være med fremme i toppen af sådan et løb – det kan jeg ikke forestille mig, siger Steen Juul til Travservice.dk.

-Men Da Vinci Peak skal i gang og ha’ et løb inden 4-årsprøverne i Århus den 16. juni, og han har ikke så mange startmuligheder.
Steen Juul har i alt syv heste med i transporten til Billund på torsdag. Foruden Da Vinci Peak drejer det sig om Palermo Tårs, Dekadent K, Thunder Peak, Cheri De Vie, Destiny S og Wonderboy.
