TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

12,3 – men ikke på toppen endnu!

af | 27. maj 2019 | Nyheder

Apapmand imponerede i sin første start for Jeppe Rask, som nu har sigtet indstillet på en start i Norge.

Efter en løbspause på godt fire måneder vendte Apapmand (ENS Snapshot) sidste mandag tilbage på Fyens Væddeløbsbane, hvor den tidligere Derbydeltager og vinder af Sprintermesteren løb dødt løb om sejren med Stickittothem i tiden 1.12,3a/1600 meter efter en flot præstation.

Foto: Gorm Johansen

-Ja, han gik et fornuftigt løb. På forhånd var det ikke så vigtigt, om Apapmand vandt eller ej – det handlede mest om at han skulle et godt løb, men det løste sig jo helt perfekt, siger Jeppe Rask.

-Nu skal han ind i en periode, hvor han er helt i gang igen og da han ikke havde fået nogen hård udblæsning op til starten, bør han være gået frem med det løb i kroppen.

-Apapmand er dog stadig ikke 100 % som vi gerne vil ha’ ham. Først og fremmest skal vi se om vi kan gøre ham lidt mere stabil i præstationerne – det er det, det handler om, men han er bestemt på rette vej.

-Næste opgave kunne være et løb på Bjerke i Oslo Grand Prix-weekenden. Der er et løb om lørdagen (8. juni) – 2100 meter autostart for heste under 1,2 mill. NOK med 100.000 NOK i førstepræmie. Det er planen indtil videre.