Efter fredagens sjetteplads i Auktionsløbet på Solvalla har Peter Wilhelmsen valgt at sætte Luna Brodda i træning hos Björn Goop.
-Der er intet dramatisk i at jeg har valgt at flytte Luna Brodda fra Steen Juul og til Björn Goop, siger Peter Wilhelmsen til travservice.
-Det er sket fordi de fleste af de opgaver hoppen som svenskfødt har, er i Sverige, og hun er tilsyneladende en dårlig rejsehest. Jeg talte med såvel Steen som Björn om min idé om at sætte hende i træning i Sverige, og Goop var med på at prøve og tager hende med hjem, siger Peter Wilhelmsen, der fortsat har andre heste i træning hos Steen Juul.
Luna Brodda, der var næstfavorit i Auktionsløbet for hopper på Solvalla fredag eftermiddag, sluttede på en sjetteplads i en tangering af sin rekord 1.14.8a/2140 m.
Hu har startet i alt 8 gange, har vundet 4 sejre og tjent 98.353 SEK.