TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor dopingsag med Cobolt i Italien

af | Nyheder

Ikke færre end 10 heste hos træneren Massimo Barbini er testet positiv for cobolt!

Rygterne har gået i et stykke tid, at der var otte heste i Italien, der havde testet positiv for Cobolt.

Nu har det italienske kontor, Mipaaft, der styrer hestesporten i Italien offentliggjort navnene på 10 travere, der alle er testet positiv for Cobolt ved prøver udtaget på træningscentret ved Firenze, hvor hestene er opstaldet, og hvorfra Massimo Barbini træner sine heste.

Det er altså dopingprøver, der er taget uden for en løbsdag.

Massino Barbini er ingen stor træner i Italien.

Hans stald ligger på en 75. plads med hensyn til indkørte præmier, og det er specielt at notere, at af de otte sejre, stalden har vundet i år, er de seks vundet i 19 starter efter den 25. marts, hvor dopingprøverne blev taget.

Hestene, der er testet positive, er fra 2 år og op til 12 år og der er ingen stjerner mellem dem.

De er nu udelukket fra løbsdeltagelse frem til og med den 6. juni!