Efter et uheld i forbindelse med en start på Jägersro er den 4-årige Don Rossini blevet aflivet.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/DonRossini-20180907-1-500x292.jpg?resize=375%2C219)
Stald Cosmopolitans evnerige 4-årige Don Rossini skulle have startet på Jägersro tirsdag eftermiddag med Steen Juul, men var impliceret i et uheld kort før starten og løb løbsk.
Her skadede hesten sig så alvorligt, at det var nødvendigt at aflive den.
Don Rossini (Muscle Massive) nåede starte 14 gange. Den vandt to sejre og især huskes den sejr i fjerde start, hvor den vandt suverænt i 1.15.5a/2000 m.
Don Rossini satte rekord 1.14.0 og tjente 84.850 kroner.
I år havde den startet en enkelt gang på Jägersro, hvor det blev til en tredjeplads i 1.14.3a/2140 m.
Vi har søgt Steen Juul for en kommentar uden held.