TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Først Lunden – så Solvalla

af | 27. apr 2019 | Nyheder

Efter fredagens suveræne sejr på Kalmar forventer Søren Kolberg at starte Staro McMillan på Copenhagen Cup-dagen og derefter i Elitlopp-weekenden.

Staro McMillan

-4 års løbet på Copenhagen Cup-dagen passer fint ind i mine planer for Staro McMillan, fortæller Søren Kolberg til travservice.

-Hesten har taget løbet i går fint. Netop nu står jeg ude i stalden hos ham, og jeg kan se, at han har spist sit foder op og er i gang med høet, så det er et godt tegn.

-Det var en flot præstation, Staro McMillan leverede i går. Jeg kunne også mærke på ham, da jeg var ude med ham til den første opvarmning, at hesten var meget mere koncentreret og på biddet end han plejer at være. Normalt skal han se på alting omkring ham – og især, hvis det er en ny bane han kommer på, men i går virkede han meget fokuseret. Noget Steen (Juul (red anm) også bemærkede, da han kom ind med ham efter opvarmningen, siger Søren Kolberg videre.

-Steen og jeg var enige om, at i aftes skulle Staro McMillan få lov til at vise noget af det han indeholder, så de andre kan se, hvad de kan komme op mod!

-Nu gælder det løbet på Copenhagen Cup-dagen på Lunden og bagefter er der jo et 4-årsløb i Elitlopp-weekenden på Solvalla, der kan blive aktuelt for Staro McMillan. Det kunne være sjovt at få ham til start der, slutter Søren Kolberg,