TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dagens dansker i Frankrig

af | 11. mar 2019 | Nyheder

I eftermiddag starter en enkelt danskejet hest i Frankrig, det er Niels Thomsens Flying Fortuna.

Hidtil har Flying Fortuna ikke gjort noget større væsen af sig ved sine starter i Frankrig, men nu har træner Tomas Malmqvist fundet et løb, hvor konkurrenterne ikke er så afskrækkende, som dem Flying Fortuna ellers har mødt.

Malmqvist sender Flying Fortuna til start i Bordeaux i eftermiddagens 8. løb, hvor Muscle Yankee-sønnen skal køres af Eric Audebert i et løb over 2650 m volte start.

Der kan blive gode penge at hente på Flying Fortuna, der på geny.com er rangeret på en sjetteplads i feltet og pt står til 30 gange pengene hos PMU.

Løbet, Grand Prix Dynavena Dynavena Maisagri, starter klokken 1547 og har en samlet præmiesum på 33.000 Euro.

DanToto har spil til hele løbsdagen i Bordeaux.