Flere danske heste og kuske er i aften til start på Jägersro, og især i de to første løb er der mulighed for danske sejre.
Efter den fornemme sæsondebut den 10. februar på lunden, hvor Epic (Dream Vacation) med Steen Juul sejrede i 1.17.2/2000 m må den tillægges en stor vinderchance i aftenens 1. løb på Jägersro.
Den danske ekvipage er dog ikke tippet som vinder i baneprogrammet – det er Redneck Woodland (Lavec Kronos) med Christoffer Ericsson, der debuterede den 30. januar på en andenplads i flotte 1.16.4/2140 m.
Også Lufti Kolgjinis debutant, Umami Face (Raja Mirchi) vurderes meget højt.
Heller ikke Berenice (Zola Boko) med Jeppe Juel, der kommer til start i 2. løb med to sejre i tre starter, finder plads i tipsrammen som vinder!
Her får Upset Face (Joke Face) med Lutfi Kolgjini vindertippet efter sejr i debuten i 1.16.1/2140 m volte fulgt af Far From Over (Zola Boko) med Thomas Uhrberg, der senest var nummer fem på Åby i 1.17.7g/2140 m.
Inden for V86-rammen er Ken Ecce til start med Bella Mont, Beautiful Kiss og Alonso Cæsar – Beautiful Kiss er nok største chance af denne trio, mens Jeppe Juel starter såvel Cleo Gammelsbæk som Baxo Epice – her er sidstnævnte det bedste kort.
Steen Juul har udover Epic også Aqua de Vie og Alpha Peak med i V86, men ingen af disse tillægges større chance.
Det samme er tilfældet med Peter Jensens duo, Raket Brodde med Christoffer Eriksson og Molière med Mads Hviid Nielsen.
De starter i V86-5, hvor Aros Line med Birger Jørgensen også skulle have startet, men den er udgået.
Team Lunden-hesten, Casino Brick, der trænes af Alex Haagensen, er også i ilden på Jägersro i aften.
Casino Brick starter i 3. løb med Nicolaj Andersen i sulkyen og har en pæn chance for en god placering.
Baneprogrammet til Jägersro, der også indeholder V86-startlister, kan downloades på dette link – klik her