TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ældre franskmand til Jensen

af | 31. jan 2019 | Nyheder

12-årige Tsar de Houelle er ny i stalden hos Flemming Jensen.

Med rekord 1.11,2a og 3,2 millioner kroner på kontoen er Tsar de Houelle (Baccarat du Pont) et spændende navn, og nu er det op til “Ismanden” at prøve at få den 12-årige vallak til at fungere igen.

-Det er en hest jeg har fået i træning for en, jeg kender fra min tid i Sverige, siger Flemming Jensen.

-Tsar de Houelle er ikke startklar på nuværende tidspunkt, men selvom han måske er lidt slidt, kan det godt være han kan komme til at tjene nogle gode penge.

-Det vil fortrinsvis nok være i montéløbene, der er lidt billigere end sulkyløbene, men nu må vi se. Der går nok nogle uger inden han er startklar.

Tsar de Houelle har siden 2014 næsten udelukkende startet i monté og var bl.a. nummer tre i Montéeliten på Elitloppsdagen i 2016, hvor den satte sin rekord.

‘Tsar de Houelle har ikke startet siden april måned i fjor.