TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

250.000 til Poet Broline

af | Nyheder

Peter Untersteiners Poet Broline (Quite Easy US) kunne på en lidt smattet bane på Färjestad i eftermiddag vinde Prins Carl Philips Jubileumspokal med 250.000 SEK til vinderen.

Poet Broline afviser akkurat Twister Bi – Foto: Kanal75.se

Men faktisk imponerede andenhesten mere og det var Jerry Riordan-trænede Twister Bi, der hele løbet sad i dødens og nærmede sig hele opløbet ned, men blev sluttelig slået med et hoved af Poet Broline, der havde ført hele vejen.

1.11,4/1640 auto var en udmærket tid på den våde bane, men som nævnt var Twister Bi endnu mere imponerende, mens Target Kronos fra 2. par udvendig tog tredjepladsen.

– Jeg kunne køre i mit eget tempo og jeg fik hÃ¥bet op pÃ¥ vejen, da han bare løb og klippede med ørene. Det blev lidt sejt de sidste 100 meter, men vi holdt jo hjem og Ã¥rsdebuten kunne ikke være bedre, sagde Peter Untersteiner efter sejren.

Det var hans første sejr siden november måned og hestens sæsondebut, der tegner godt for 5-årssæsonen for hans vedkommende.

Det var netop på Färjestad han i 2015 vandt sin hidtil næststørste sejr i karrieren nemlig E3-finalen med 900.000 SEK til vinderen.

Den største blev vundet sidste år på Åby, hvor han vandt Kungapokalen med 929.000 SEK til vinderen.

Se løbet her: Poet Broline