TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følhoppe i stærkt come-back

af | 30. dec 2016 | Nyheder

I 2015 fik hun føl, men det lykkedes ikke at få hende i fol igen, hverken i fjor eller i år – og så begyndte man at træne med Tutu, der nu er vendt tilbage i løbene med maner.

Eftermiddagens V5-spil på Charlottenlund Travbane startede med en pæn overraskelse, da Tutu med Tobias N. Jonassen kunne overspeede favoritten Absolutelynoexcuse med Birger Jørgensen og vinde til 17 gange pengene.

Det var blot 6-årige Tutu’s 8. start i karrieren, men det er der en forklaring på.

1 Tutu med Tobias N. Jonassen overraskede ved at vinde 2. løb. Travbane. Foto Martin Timm Holmstav

1 Tutu med Tobias N. Jonassen overraskede ved at vinde 2. løb. Travbane. Foto Martin Timm Holmstav

Efter at have startet seks gange som 3- og 4-åring opgav man Tutu som væddeløber og sendte hende i avlen.

I 2015 fødte hun et hoppeføl, der er døbt Diana Tutu (Blue Mac Lad) og som nu  er i træning hos Rene Jonassen.

-Det lykkedes ikke at få Tutu i fol, hverken i fjor eller i år, så derfor begyndte de at træne hende igen, fortæller træner Rene Jonassen, onkel til søskendeparret Emma og Tobias N. Jonassen, der ejer Tutu.

-Jeg tror de får meget glæde ud af hende. Det er jo en mægtig moderstamme, der er på den!

Tutu er efter Great Challenger og ud af Ina Sølvtop- en ustartet hoppe efter Buckfinder – Sisu Sølvtop. Sisu Sølvtop har også født bl.a. Gino (King of the Sea) 1.12.0 – 708.222 kroner og sejrshesten Conquestador (Crown de Joie) 1.13.6 – 611.444 kroner – vinder af 44 sejre i 105 starter!

Det var blot anden start for Tutu efter løbskarrieren er genoptaget, og vindertiden 1.17.5a/2000 m var ny rekord for hende, og lover godt for fremtiden.