Auktionen over den svenske tophoppe D’One er slut, og vinderbuddet blev på ikke mindre end 3.3 millioner SEK.
Frem til klokken 23.34 onsdag aften havde det store svenske Broline Stutteri det højeste bud på D’One med 3.2 mio SEK, men så tikkede der et bud på 3.3 mio SEK ind fra to af verdens førende opdrættere, der havde slået sig sammen.
Det var svensk/hollandske John Bootsman, Boko Stables og amerikanske Steve Stewart, Hunterton Farm, Kentucky
Og 3.3 mio. SEK blev det vindende bud på anpartshest D’One, der i 38 starter vandt 20 sejre, 4 anden og 4. tredjepladser og tjente i alt 8.8 Mio SEK. Hun satte rekord 1.09.1.
Til Stall Kenny i hvis regi D’One har været, siger John Bootsman:
Steve Stewart og jeg er enige om følgende: I 2017 står D’One på Boko Stables i Holland, og hun skal bedækkes ved Ready Cash.
Derefter går hun til Hunterton Farm i Kentucky, hvor næste partner bliver Muscle Hill.
For D’One er en det en ring, der sluttes, for hun blev nemlig født på Hunterton Farm i 2010.


