TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste 2016-løb i Danmark

af | 30. dec 2016 | Nyheder

Når Lunden dagen før Nytårsaften kører deres løb er det samtidig de sidste der bliver kørt på dansk grund i 2016.

Lunden-speciel

Det sker med et 11 løb stort program og der er ret pænt besat i løbene, hvor der også er nordisk spil til.

Hen mod slutningen af programmet efter at både V5- og V4-spillet er afsluttet kommer to specialløb, hvor heste som ikke har vundet i 2016 får 20 meters lettelse, og det er ikke så få det handler om.

Det ser lidt spøjst ud i 10. løb, hvor heste som Prada Secret, Ready Eddie og Rio Grande har fået deres livs tilbud, men kun en af dem kan jo vinde så måske er det ikke så godt endda.

Stakkels Rocket Hill skal give 40 meter til de nævnte og det kan jo normalt aldrig lade sig gøre, selv om den efterhånden 8-årige hest er i fin form.

“Det kan ikke lade sig gøre…”

Tidligere på året udtalte Steen Juul ovenstående meget skråsikkert adspurgt om hans muligheder for et nyt championat.

Flere var bestemt ikke enige med ham og nu står vi så på sidste løbsdag med en Juul-føring på 10 sejre og det 66-årige fænomen vinder et nyt championat og lur os om ikke han også er med i 2017-kampen…

Denne gang kører han gode chancer i form af Blade Runner (2. løb), Valmet (3. løb), Obelix B T (9. løb) og Rio Grande (10. løb).

Finale 2016

De hurtigste heste sætter hinanden stævne i Finale 2016 som samtidig er V5-finalen og V4-3 og løbet er udskrevet med tillæg ved 300.001 kr.

To heste er over dette beløb og en af dem er Nok’en Frækkert, der aldrig løber uden chance, men kommer på en vanskelig opgave mod heste som ikke mindst sejrshestens Brixton og Turbo Day, men også Teodor, der denne gang har spor et

Måske Max “Muld” Nielsen har et es i ærmet med sidste års sejrshest, der endnu ikke har vundet i 2016.

Løbene køres fredag fra 15.45 til ca. 18.47 og baneprogrammet kan downloades her: Baneprogram