Allerede Prix d’Amerique-klare Anna Mix (Ludo de Castelle) er – lidt utraditionelt – rejst til Sverige hos Sofia Aronsson for at forberede sig til det franske vintermeeting.
Oftest går trafikken den anden vej, men ikke her og lørdag går Anna Mix ud i gulddivisionen på Färjestad og får Erik Adielsson i vognen akkurat som da hun vandt EM for hopper tilbage i august og fik 800.000 SEK for det.
Lørdag ramler hun ind i On Track Piraten (Kool du Caux) og fra spor fire mod Anna Mix yderst på vingen har hun i hvert fald tabt lodtrækningen.
Distancen er 2640 meter auto, hvilket begge har fordel af og startlisten ser således ud:
1 Narold Vox – Ulf Eriksson
2 Candor Hall – Björn Goop
3 Royal Ice – Robert Bergh
4 On Track Piraten – Johnny Takter
5 Nadal Broline – Ulf Ohlsson
6 Fly the World – Björn Röcklinger
7 Increased Workload – Magnus Jakobsson
8 Anna Mix – Erik Adielsson
Selv om en hest som Nadal Broline (Yankee Glide) aldrig er chanceløs virker de to nævnte altså et hak over også selv om USA-importen Royal Ice (Muscle Hill) har vundet sin eneste hidtidige start for Bergh.