TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

950.000 kr for norsk åring

af | 10. sep 2017 | Nyheder

Lørdag aften blev der sat norsk auktionsrekord, da hingsten Te Amo Corazon blev solgt for 950.000 kroner. To ejere købte for millioner

Det var to norske hesteejere, der i den grad satte deres præg på lørdagens auktion på Bjerke, Nils Munkhaugen og Stig Flaata.

Det var dem, der dystede om Te Amo Corazon, og først ved 950.000 kroner fik træner Tom Erik Solberg på vegne af Nils Munkhaugen hammerslaget.

Te Amo Corazon

Te Amo Corazon tilhører første årgang efter Hambletonian-vinderen Trixton og har den norske Hoppe Derbyvinder Chocolatique (Chocolatier) 1.12.8 – 1.023.000 NOK som moder. Dette er hendes andet afkom og første hingst.

Forinden havde Solberg købt en anden hingst til Munkhaugen, Thai Poseidon (Muscles Yankee – Bether Aways (Conway Hall) 1.12.8 – 523.457 NOK. Bether Aways har tidligere født bl.a. Thai Goodwill (Muscle Hill), der vandt Norsk Hoppe Kriterium og var nummer tre i Norsk Hoppe Derby i fjor. Hun har rekord 1.12.8 og tjent 978.353 NOK.

Thai Poseidon kostede 650.000 kroner, og det var inditl Te Amo Corason kom i ringen norsk rekord.

Den gamle rekord var fra 2013, hvor koldblodstraveren Ask Viking blev solgt for 600.000 kroner. Den har nu startet 13 gange og vundet 5 sejre samt tjent 129.500 NOK

Munkhaugen købte således for i alt 1.6 millioner kroner!

Selv Stig Flaata var underbidder på Te Amo Corazon, tabte han ikke modet og købte i alt fire heste på lørdagens auktion til et samlet beløb af 1.135 mio. kroner.

Dyrest i kvartetten var Thai Apollo (Broadway Hall – Loveable Volo v. Yankee Glide) med 600.000 kroner. Moderen har tidligere født den nu 4-årige Thai Donato (Donato Hanover) 1.13.1 – 211.000 NOK.

Fredag var Stig Flaata også aktiv i markedet og købte en koldblods for 450.000 kroner!

På lørdagens auktion blev i alt 73 heste solgt til en gennemsnitspris af 113.438 kroner, fem blev kæbt tilbage og to opnåede intet bud.

Over de to auktionsdage blev i alt 130 åringer solgt til en gennemsnitspris af 97.407 kroner.

Se alle auktionens resultater – klik her