TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

90 vil til Derby

af | Nyheder

I dag er der foretaget pointberegning til Dansk Trav Derby 2016., og det har betydning for inddelingen i Prøverne søndag den 14. august

Da der tirsdag eftermiddag skulle anmeldes til pointberegningen til Dansk Trav Derby var der 90 danske 4-åringer, der blev anmeldt.

Axel topper blandt hingste/vallakker Foto Ole Hindby

Axel topper blandt hingste/vallakker Foto Ole Hindby

De fordeler sig med 47 hingste og vallakker og 43 hopper.

Onsdag klokken 11.00 foretog Sportskretaritatet pointberegningen, der sker udfra startpræmiesum samt antal startpoints.

Ikke uventet topper Axel pointberegningen fulgt af Aron the Baron, Apapmand og Amazing Dynamite hos hingstene, mens hopperne har Awesome Annie først fulgt af Amalie Bork, Amulet og Alongcameaspider.

Hvis der startanmeldes så mange heste til hhv. Derbyprøven og Hoppe Derbyprøven, at der skal køres fire prøver i hver kategori,  vil de fire topseedede være topseedet i  hver deres afdeling.

Awesome Anniie topper hos hopperne

Awesome Annie topper hos hopperne

Fra Derbyprøven/Hoppe Derbyprøven går de ti bedstplacerede samt to wildcards efter pointberegningen videre til hovedløbene.

Det kostede 1.000 kroner at anmelde til pointberegningen.

Det er gratis at starte i Derbyprøven, men derefter koster det 6.000 kroner at startmelde til Dansk Trav derby og 1.500 kroner til Dansk Hoppe Derby.

Det er gratis at startmelde til Derby Consolation.

Her er link til pointberegningen –  klik her