TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

90 år i dag

af | Nyheder

En af Bornholms travsports mest kendte kuske gennem tiden, K. A. Falkenberg fylder 90 år i dag.

Kenn Erik Bech har til Bornholms Brandparks hjemmeside skrevet et fødselsdagsportræt i dagens anledning, og det bringer vi uddrag af herunder.

K. A. Falkenberg hyldes efter sin sejr nummer 1560. Foto Søren Wolf

Han var ikke kun kendt i samtiden som kusk for sejrsfænomenet Nikodemus, den eneste hest danske travhest, der har vundet over 100 sejre sammen med legendariske Tarok.

  1. A Falkenberg havde en stor kuskekarriere med 200 sejre, og blev kuskechampion på Bornholms Travbane i 1971 og 1973. Pørdag den 21. oktober fylder han 90 år.

Karl Adolf Falkenberg vandt i sin første start i året 1960, og vandt også i sin sidste start i året 1981.

Falkenberg var en farverig og temperamentsfuld kusk.

Der blev gået til stålet både under løbene og efter løbene.

Der kunne være uenighed og hård konkurrence, men der var også tid til mange festlige stunder i staldene sammen med de andre kuske, når travløbene var overstået.

Sejr i første start

På åbningsdagen på Bornholm Brandpark, den 19. juni 1960, vandt Falkenberg i sin første start som travkusk!

Det var i løbet om Centralforbundets Ærespræmie med 10-årige Per Root, der fik 400 kroner for førstepladsen.

Falkenbergs sidste start og sidste sejr, skete den 17. juli 1981 med Nikodemus-sønnen Ali Akselhøj.

Sejren var den populære kusks sejr nummer 200.

To Falkenberg-historier – ud af mange

Bornholmsmesterskabet 1973 er et løb som fortælles ofte om i den bornholmske travhistorie. Det var det løb, hvor Nikodemus og K. A. Falkenberg – måske – blev snydt for BM-sejren, fordi løbet blev kørt en omgang for meget – måske. Blev der kørt 2400 meter eller 2900 meter? Uenigheden var stor efter løbets afvikling, men der var vist nok et lille flertal for dem, der mente, at der var kørt seks omgange = 2900 meter!

Meningerne var som sagt delte. Selv i den bornholmske presse var der erklæringskrig. Dagbladet Bornholmerens travekspert garanterede, at dommerne havde talt rigtigt, mens Bornholms Tidendes travekspert sagde det modsatte.

I selve løbet kæmpede Nikodemus’ halvbror Mikkel R og Nikodemus og deres kuske, Carsten Andersson og K. A. Falkenberg, i opløbet om sejren. Nikodemus var først i mål, og de to heste blev taget op. Til manges overraskelse blev der imidlertid fra dommertårnet meddelt, at der var endnu en omgang. Den erfarne snu kusk, Harald Jensen, havde stadig fart på sin hest, Nu Brokat, der var tredje over mål, og parret stak af nu af. De holdt føringen den næste omgang og blev erklæret som BM-vinder. Falkenberg var rasende, men undlod dog at nedlægge protest, inden han forlod banen.

Endnu et forhekset mesterskab

Nikodemus  med K. A. Falkenberg Foto Søren Wolf

Også ved BM i 1974 var Falkenberg med Nikodemus uheldig. Han lå i spidsen, da feltet strøg gennem det sidste sving. Men i selve svinget angreb Mikkel R og Nu Brokat hårdt, og det blev til fejl for Nikodemus. Nu Brokat og Harald Jensen blev på ny BM-vinder, mens K.A. Falkenberg kørte til dommertårnet for at fortælle, at der lå en hvid pind i svinget, der havde generet hans hest, så den sprang.

Travsporten har K. A. Falkenberg fulgt med gennem årene fra sidelinjen, og især på store løbsdage, som Bornholmsmesterskabsdagen, stod Falkenberg, undtagen her de sidste år, altid på plads ved rækværket som tilskuer.

K. A. Falkenberg er stadig frisk, det kniber dog lidt med hørelsen.

Falkenberg mistede sin hustru Ruth for fire år siden, et stort savn. Bopælen er i Nyker, hvor han hygger sig i det daglige, og bil kører han stadig. 90 års fødselsdagen fejres ved en privat fest på dagen på Nyker Forsamlingshus.