TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

9.5 million for 5-årig traver

af | Nyheder

Der er store penge i travere – i Ohio, USA

Fredag blev der holdt en auktion over travere i Ohio og priserne var helt anderledes højere end, hvad vi ellers ser på en amerikansk auktion.

Topprisen blev 1.375.000 dollars – det er 9.5 millioner danske kroner – og det blev betalt for den 5-årige Lordy Lordy, der er efter Muscle Massive – Grace Victoria. Lordy Lordy har rekord 1.11.6, har vundet 3 sejre i 13 starter og tjent 31.520 dollars.

Hverken resultater eller afstamningen indikerer, at der her skulle være tale om en millionhest – set ud fra en travsportseksperts synspunkt.

Men Lordy Lordy skal heller ikke bruges i traveravlen – den skal lave køreheste og bliver opstaldet til en pris af 4.000 dollars i følafgift – eller 16.000 dollars for en bedækningsret

Lordy Lordy, der i øvrigt har været kørt af danske Kasper Foget i løb, da den var i træning hos Per Engblom, var ikke ene om at opnå en ekstraordinær høj pris.

Stinglike ABK efter Andover Hall, en 6-årig hingst med rekord 1.11.3 og 132.294 dollars solgtes for 750.000 dollars, og den ustartede Howe-Stormy efter Deweycheatumnhowe solgtes for 450.000 dollars!

Udover at blive brugt som avlshingste bruges disse heste også til kørekonkurrencer – i disciplinen roadster, hvor de er forspændt en lang sulkylignende vogn og kuskene betaler gerne mange penge for at sikre sig den flotteste hest.

Se fotos fra fredagens auktion – og af topprisen Lordy Lordy – klik her