TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

800.000 kr på 10 måneder

af | Nyheder

Siden Pingus Vang i oktober måned i fjor blev sendt i træning hos Fabrice Souloy i Frankrig, har den tjent cirka 800.000 kroner. Lørdag vandt den for tredje gang siden oktober på Enghien-banen i Paris.

Pingus Vang vandt let for Fabrice Souloy og har nu tjent 800.000 kroner på 10 mpneder i Frankirg. Foto Gerard Forni

Pingus Vang vandt let for Fabrice Souloy og har nu tjent 800.000 kroner på 10 måneder i Frankrig. Foto Gerard Forni

Norskejede Pingus Vang (SJ’s Photo) vandt lørdag på Enghien-banen i Paris med Jean Michel Bazire i sulkyen,

Parret var på forhånd ikke tillagt de største chancer, for Pingus Vang var med sin startpræmiesum på 228.000 Euro en af de heste med den laveste startpræmieusm og derfor henvist til anden række bag startvognen,

Tilliden til Pingus Vang, der er opdrættet af Stutteri Vang Hovedgård, var heller ikke den største i totalisatoren – næsten 29 gange pengene blev Pingus Vang med Frankrigs championkusk Jean Michel Bazire sendt afsted til.

Bazire havde Pingus Vang sendte Pingus Vang fremad ned mod opløbssvinget, hvor parret fik tredje spor hele vejen rundt.

Ind på lige bane gik Pingus Vang frem og overtog føringen og sejrede sikkert i 1.13.5a/2150 m foran norske Super Ariel med Mathieu Abrivard og svenske Rooibois med Eric Raffin, begge i 1.13.6.

Der var 24.750 Euro i førstepræmie til Pingus Vang, der alene i år har tjent 78560 Euro – små 600.000 kroner – i 7 starter.

Siden oktober er det blevet til 13 starter fra Fabrice Souloy, der er resulteret i 3 sejre, 2 anden og 4 placeringer til et samlet beløb af 104.740 Euro – cirka 800.000 kroner. Norske Camel Benkheira ejer Pingus Vang .

Den maskerede Pingus Vang smiler til fotograden efter lørdagen sejr. Foto Gerard Forni

Den maskerede Pingus Vang smiler til fotograden efter lørdagen sejr. Foto Gerard Forni