TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

8 gange penge på Michael Lønborg

af | Nyheder

Havde man lavet en ”Raket” på Michael Lønborg med hans fire storfavoritter, der alle var spillet til under 2 gange pengene, så var gevinsten blevet på 8.08 i odds!

Selv om Michael Lønborg var storfavorit med Here We Go Chief, måtte parret kæmpe med Juventus med Morten Juul før sejren var i hus. Foto Ole HIndby

Michael Lønborg leverede varen og vandt med sine fire storfavoritter på Jydsk Væddeløbsbane lørdag.

Han indledte med debutanten Kilkenny (Great Challenger) som han selv har opdrættet – den vandt til odds 1,70.

Derefter hed vinderhestene Gert Fabrius Rasmussen-trænede Here We Go Chief (Maharajah) odds 1,96, Happy Ice (Cash and Go) odds 1,72 og sejrskvartetten blev fuldendte med Ghani Sensei (Michael’s Turn) odds 1,41 – det var i øvrigt hoppens fjerde sejr i år.

Michael Lønborg har nu vundet 20 sejre i 80 starter og har altså en fin sejrsprocent på 25, men han har så også sidste år at leve op til – da blev sejrsprocenten på 25 for hele sæsonen.

Michael Lønborg var impliceret i endnu en sejr, da hans far, Henrik Lønborg vandt m ed Itsgottobeperfect (Scarlet Knight).

Den har Michael Lønborg opdrættet og den har i øvrigt samme moder som Kilkenny i Tarita de Sile.

Odds 8.08 på Michael Lønborgs fire sejre kunne man have opnået ved at spille en ”Raket” – garvede spillere ved, hvad det er, men her er en forklaring alligevel.

En ”Raket” betyder, at man fører gevinsten videre til næste spil osv.

Nogen kalder det også en ”Pølse” – i engelsktalende lande hedder spilleformen en Parlay.

En overgang var det muligt at spille ”Raket” på en kupon på danske væddeløb, men det forbød Spillemyndigheden på et tidspunkt.

Men der er ikke noget i veje for, at man selv foretager spillet ved at føre en gevinst videre til næste løb osv.

Og faktisk kan man – ved at være dygtig/heldig forvandle et lille indskud til en stor gevinst.