TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

700.000 for Schweppes

af | 27. aug 2017 | Nyheder

Der blev sat dansk auktionsrekord for travheste lørdag aften på Agria Copenhagen Sale, da den 1-årige hoppe Schweppes blev solgt for 700.000 kroner til den svenske storstald SRF Stable.

Derbyauktionen i ny forklædning blev et tilløbsstykke, og der har ikke tidligere været så mange til en travauktion i aftes, som det var tilfældet.

Det gik dog trevent med budgivningen, og da samtidig auktionen først kom i gang hen mod 20.30-tiden så blev den en lang aften.

Hammerslaget på den sidste hest i ringen faldt således først, da det var blevet søndag, nemlig klokken 00.04.

Der var flere heste med exceptionelle afstamninger i kataloget, men kun en enkelt af dem blev solgt, nemlig 16 Schweppes efter Muscle Hill – Swept to Victory, som den svenske træner Ola Samuelsson købte til den store svenske stald, SRF Stable.

Schweppes, der er opdrættet af Panamera Racing, blev også kåret som auktionens flotteste plag,

Schweppes

SRF Stable købte også inden auktionen 47 Explosive Dancer (Make it Happen – Quirana Brick), der derfor udgik.

To Ã¥ringer blev købt tilbage for hver 750.000 kroner, det var 26 Eric the Eeel (Muscle Hill – Laurel America) samt 42 Eastboundanddown (Explosive Matter – Nobodybeatsthebeat) og en enkelt for 600.000 kroner, 23 Even Steven (Varenne – Armbro Voice).

Næsthøjeste pris blev opnået for løbsrettighederne i hoppen Expensive Attidtude (Muscle Hill – Windylane Hanover), som Mads Andersen sikrede sig for 450.000 kroner.

En helbroder til Aron the Baron solgtes for 150.000 kroner til Leif Hansen, mens en helsøster til Awesome Annie betaltes med 80.000 kroner (Eenymeenyminymoe) af Peter Jensen.

Peter Jensen købte også 3 Eros Zola (Zola Boko – Global Lady) for 65.000 kroner til sine hesteejere.

Der blev solgt heste til såvel Danmark, Sverige, Ungarn og Schweiz.

52 af de 63 heste, der blev fremstillet p̴ auktionen blev solgt Рdet er 82,5% Рog det er en flot salgsprocent.

Gennemsnitsprisen blev den næsthøjeste i Derbyauktionens historie med 73.750 kroner.

Rekorden er på 85.889 kroner og sat i 2007.

Travservice opdaterede resultater under auktionen, og alle resultaterne kan ses på dette link – klik her