Danskopdrættede Gold Ripasso vandt søndag aften sin 7. sejr i år på norske baner.
Gold Ripasso, der er opdrættet af Tonny Nielsen, og med afstamningen Love You – Moneypenny er helbroder til Chablis 1.13.2 – 932.338 kr. og Haps 1.14.3 – 115.850 kr., er inde i en stor sæson i Norge, hvor den især har klaret sig flot i montéløb.
Søndag vandt den 6-årige vallak Gold Ripasso sin 4. sejr i fem starter i monté i år.
Det skete på Varig Orkla Arena sammen med ejeren og træneren Trude Kleveland.
Vindertiden var 1.16.7/2340 m og der var 18.000 NOK – eller 11.400 DKK i præmie.
I år har Gold Ripasso nu startet 21 gange og vundet i alt syv løb og 243.500 NOK – eller 154.000 DKK.