TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

68.600 SEK – dagens danske høst på Jägersro

af | Nyheder

7 dansktrænede heste hentede tilsammen præmier for 68.600 kroner på Jägersro tirsdag – to andenpladser var bedste resultater.

Andenpladserne sørgede Henrik Thomsen-trænede Urgent face med Peter Ingves og Katrine Mikkelsens Torpedo WF med Jörgen Sjunnesson for.

Urgent Face satte ny rekord 1.12.5a/1640 m på sin andenplads, der gav 15.000 SEK i præmie – på tredjepladsen i dette løb kom Copain d’Amerique med Axel Jacobsen i 1.13.2a – præmie 10.000 SEK, mens Deep Purple med Søren Johansson blev nummer seks i 1.13.8 – præmie 5.000 SEK.

8-årige Torpedo WF leverede sin bedste præstation siden 4-års sæsonen, da den blev nummer to i 1.12.45a/1640 m – præmie 15.000 SEK – her var der også positive takter fra den tidligere sejrshest, Cash Valley med Jens Simoni, der sluttede fint af i opløbet og nåede tredjepladsen, også i 1.12.4 – præmie 10.000 SEK.

Desuden blev det til to fjerdepladser til hhv. Hans Henning Kristoffersens Zorn Brick med Ken Ecce i 1.14.6/2180 m – præmie 6.800 SEK og Ditte B. Johnsens Always Sugar med Mie Johnsen i 1.16.1/2140 m – præmie 6.800 SEK.