TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

64.000 kroner og 5 ugers udelukkelse!

af | Nyheder

Jägersro-træneren Conrad Lugauer kom i dommernes søgelys på Eskilstuna, hvor han fik samlede bøder på 64.000 kroner og udelukkelser fra den 22. november til den 26. December .

Det var i Breeders Crown-finalen for 3-årige hopper Conrad Lugauer bag Maggiore forløb sig.

Først trængte han danske Hill’s Angel med 750 meter fra mål – den forseelse takseredes til 16.000 SEK samt en udelukkelse på fem dage fra den 22. november til den 27. november.

Men efter målgang var Lugauer så fly forbandet, at han kørte direkte ind i sulkyen på Hill’s Angels.

Den episode takserede dommerkomiteen til en bøde på 48.000 SEK samt en udelukkelse fra den 27, november og til og med den 26. december.

Lugauer var ikke den eneste, der fik store bøder i det løb.

Kevin Oscarsson fik 16.000 SEK samt en udelukkelse på fem dage for trængning – og der var også 16.000 og 5 dages udelukkelse til Mark B. Svedberg i straf for hans drivning.