60 anpartshavere i Skive i dag
Blandt de startende heste i dagens program på Skive Trav er anpartshesten Inger Støjberg og det har fået mange af anpartshaverne til at deltage i et arrangement på banen.

I dag er 60 anpartshavere i travhesten Inger Støjberg samlet i VIP Loungen på BioCerc Arena – Skive Trav.
Her vil træner Morten Juul holde et oplæg, og Jørn Laursen et mini-foredrag om Tarok.
Politikeren Inger Støjberg, der følger sin navnefælle tæt, vil dog ikke være i Skive i dag, idet hun er i Sverige.
Der er i øvrigt fortsat ledige anparter a 1.000 kroner i Inger Støjberg se på Facebook-siden, Blivhesteejer.
Inger Støjberg (Muscle Massive), der trænes af Morten Juul og køres af Birger Jørgensen, er en af favoritterne i 7. løb, hvor hun bl.a. møder Ibra, der som hende er opdrættet hos Jesper Elbæk.
De to Elbæk-opdrættede heste er i øvrigt tippet som nummer et og to i såvel baneprogrammet som i Bet25-programmet!
I 5. løb, der indgår i Made in Denmark-serien, er der debut af bl.a. af en lillebroder til E Type Cash, der hedder Jomo Cash.
I blod er Jomo Cash trekvartbroder til E Type cash.
De har samme mor, Paris Lavec, men E Type Cash har Ready Cash som far, mens Jomo Cash har Cash and Go (Ready Cash) som far.
Jomo Cash, der trænes og køres af Jan Dahlgaard, er godkendt i flotte 1.17.8/2000 m i Skive.
Rene Kjær har Bet25 følgende tips til Skive – klik her
Bet25programmet med tips og kommentarer – klik her