TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

60 år i dag

af | Nyheder

Bo Jørgensen, næstformand i Aalborg Væddeløbsforening, bestyrelsesmedlem i Dansk Travsports Centralforbund, hesteejer og opdrætter fylder 60 år i dag.

Det er en af travsportens farverige profiler, Bo Jørgensen, der i dag fylder 60 år.

Efter at have været med på sidelinjen i mange år, trådte Bo Jørgensen ind i bestyrelsesarbejdet i Aalborg og lige pludselig så sad han også som formand.

Det betød, at da banen kom ud i nogle administrative problemer så trådte Bo Jørgensen til og i en periode fungerede han som banens direktør.

På årets ordinære generalforsamling trådte Bo Jørgensen et skridt ned ad stigen og blev næstformand, da man fik Aalborgs tidligere borgmester Henning G. Jensen til at påtage sig formandsposten,

Da bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund i fjor blev udvidet til 10 personer, blev han Aalborgbanens repræsentant

Travsportsinteressen har Bo Jørgensen haft siden barndommen – faderen til ham med til trav – og unge Bo blev grebet af spændingen.

Den gnist findes fortsat og der afvikles ikke mange løbsdage på den lokale bane uden Bo Jørgensen er til stede. Samtidig er på plads til storløb rundt i Europa og Hambletonian og Lxington-meeting har i mange år også været et fast punkt på rejseplanen.

Det var da også i USA at Bo Jørgensen fandt sin hidtil bedste hest, den elegante Navy Seal (Varenne), der desværre aldrig fik vist sit potentiale i USA, men som efter ankomsten til Europa leverede mange flotte præstationer for daværende træner Bo Westergaard.

Pt er Bo Jørgensen bl.a. medejer af den gode 3-årige hoppe Vanilla Kronos.

Udover travsporten finder Bo Jørgensen også tid til at spille golf, men ikke så ofte, som han måske kunne ønske sig.

Travservice ønsker Tillykke på dagen.