TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

60 år i dag

af | 11. mar 2017 | Nyheder

Den fynske hesteejer og bestyrelsesmedlem, Ole Torkdahl fylder i dag 60 år.

Det er ikke mere end fem år siden at Ole Torkdahl stiftede bekendtskab med travsporten, men da det skete, blev han så grebet, at han – med et poker udtryk – gik all in!

I dag har Ole Torkdahl syv heste i professionel træning- seks ved Steen Juul og en enkelt hos Gordon Dahl.

Og samtlige er omdøbt, så de har efternavnet Torkdahl.

Ole Torkdahl og Steen Juul efter en sejr med en hest, der godt nok ikke hed Torkdahl . nemlig Mira Hörna.

Ole Torkdahl og Steen Juul efter en sejr med en hest, der godt nok ikke hed Torkdahl,  nemlig Mira Hörna.

Ole Torkdahl har i de få år han har haft travsporten som hobby forsøgt at sætte sig ind i dens mange facetter, men ikke nok med det.
Han er også gået aktivt ind i bestyrelsesarbejdet og er i dag medlem af bestyrelsen på Fyens Væddeløbsbane.

Med en fortid i reklamebranchen er Ole Torkdahl kommet med mange forslag – og nogle af dem har han selv ført ud i livet,

F.eks. syntes han der manglede en brochure der fortalte om travsporten og om, hvordan man blev hesteejer, så den fik Torkdahl hurtigt produceret!

Interessen for travsport bragte i november Ole Torkdahl til Frankrig, hvor han sammen med Jørn Borch bl.a. besøgte Haras du Bouttemint, hvor Ready Cash er opstaldet. KB Foto

Interessen for travsport bragte i november Ole Torkdahl til Frankrig, hvor han sammen med Jørn Borch bl.a. besøgte Haras du Bouttemont, hvor Ready Cash er opstaldet. KB Foto

I fjor blev Ole Torkdahl ramt af alvorlig sygdom, men ikke mindst hans travheste var med til at holde modet oppe i den  svære tid, som Torkdahl nu har lagt bag sig.

Især glædede han sig over sejren A Perfect Torkdahls sejr i Derby Consolation  – og den tilhørende Derbyvase!

I aften kan A Perfect Torkdahl atter glæde sin meget travinteresserede ejer, idet den sæsondebutere på Jydsk Væddeløbsbane.

Og en sejr vil være en ekstra fødselsdagsgave!

Travservice ønsker Tillykke med dagen.