TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Som at tisse i bukserne …

af | Nyheder

talerstol

Jeg er en flittig spiller og er nødt til at reagere på de her vanvittige tanker om banelukninger af Nyk F. og Billund.

Lad os lige stoppe op og tænke, hvor meget kan vi i realiteten sparer ved lukning af disse to baner ud af de 30 millioner, som skal findes?

Sølle 8 millioner!

Det er som at pisse i bukserne, det hjælper til at starte med, men bliver siden til det værre.

At lukke to mindre baner og hermed fjerne en masse aktive i sporten, hesteejere og heste er alt for kortsigtet en løsning.

Alle skal jo starte et sted. Hvilket gælder inden for erhvervslivet, fodbold og ja, sociale status.

Med de to banelukninger slukker man lyset for potentielle hesteejere, amatører, trænere og kommende heste og eliteheste.

Alle ovenstående ting vi har tørstet efter i lang tid, og som er en nødvendighed for at få gang i sporten.

Og Nej, du får ikke en amatør for Nykøbing til at tage til Lunden for at køre bagefter bare for hyggens skyld. Jo, måske 2-3 gange, men så er det også slut.

Og min pointe er bare, at af de amatører, trænere og aktive man lukker ned for, er alle vigtige for morgendagens stjerner og sportens eksistens.

De har dem måske ikke nu, men Barcelona havde heller Messi og er vel i dag taknemmelige for den talentudvikling, hans barndomsklubber har gjort.

Nej, sporten er presset. Og Alle bør kigge indad og sætte deres eget job på spil for at redde denne fantastiske sport og ikke mindst job for en masse andre mennesker.

Lad os få indsigt i regnskaberne for Charlottenlund Travbane og Jydsk Væddeløbsbane. De to dyre poster hos HFF.

Hvorfor ikke reetablere disse baner nye steder, som der har været snak om tidligere.

Drop alt snakken om fredninger, historie osv. Time has changed.

De er for dyre i drift.

Lad os sælge de grunde og få de 30 millioner ++++ som vi mangler og kan redde sporten.

Lad os anvende de billigere drevet eksisterende baner og deres faciliteter, indtil man har en overgang med ATG osv. på plads. Vi snakker 5 år?

Jeg tror ikke på at banelukninger er vejen frem, og slet ikke på de mindste baner, som er billigst i drift og langt fra at kunne hente de 30 millioner.

På længere sigt er 1-3 superarenaer det ideelle. Måske kan man ombygge eksisterende provinsbaner – så vi har noget andet at byde på de dage, hvor der ikke køres trav. Folk kommer ikke på travbanerne længere.

Brug penge på nogle træningsfaciliteter for de aktive, så de har et steder at træne heste.

Nej, besparelser på 8 millioner er en nød løsninger, og fjerne folk i sporten som vi i forvejen ikke har så mange af!

Mvh.
Nicklas Lindblad