TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

5. sejr i år til T Rex i Finland

af | Nyheder

Great Challenger-sønnen T Rex har indledt 2020 forrygende i Finland, og vandt lørdag sin 5. sejr i blot 6 starter i år.

T Rex vinder for femte gang i år.
Foto Hanna Närhinen

Nu 10-årige T Rex er ikke mærket af alderen, og vandt en meget sikker sejr på Mikkeli-banen i Finland lørdag eftermiddag i 1.17.0a/2100 m.

 Der var 7.000 Euro i førstepræmie, og dermed har T Rex allerede nu vundet 40.100 Euro i år. I fjor tjente han i alt 61.450 Euro.

T Rex har startet 6 gange, og det er blevet til 5 sejre og 1 tredjeplads.

Lørdagens sejr var en kvalifikation til en finale i næste lørdag på Lahti-banen med en førstepræmie på 20.000 Euro.

9 heste har kvalificeret sig til denne finale – den sidste plads afgøres ved en publikumsafstemning mellem to heste, Willow Pride og Top of The World.