I eftermiddag rides et af verdens største hestevæddeløb, Dubai World Cup med en førstepræmie på 48 millioner kroner.
15 heste kommer til start i årets udgave af Dubai World Cup, der rides på den topmoderne væddeløbsbane, Meydan i Dubai.
Distancen er 2000 meter på dirt og den samlede præmiesum er på 12 millioner dollars – heraf får vinderen 6.960.000 dollars – eller omregnet små 48 millioner danske kroner.
I fjor vandtes løbet af amerikanske Country Grammer, der trænes af Bob Baffert og rides af Frankie Dettori, og Country Grammer regnes igen for at have en stor vinderchance,
I fjor kom den fra en andenplads i Saudi Cup til Dubai og vandt – i år har den også senest været nummer to i Saudi Cup.
Saudi Cup i år vandtes af japanske Panthalassa og den er også med i eftermiddag.
Både DanToto og Derby25 har spil til løbsdagen i Dubai.
DanToto er med i den gigantiske world pool som Hong Kong Jockey Club står for, og hvor der sidste år blev omsat for over 250 millioner kroner i de 8 løb i Dubai!
Derby25 spiller ind i pulje sammen med ATG.
Dubai World Cup rides klokken 17.35.
Baneprogrammet til løbsdagen findes på dette link klik her