TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

$450.000 for Lindy the Great

af | Nyheder

Den 6-årige Crazed-søn, Lindy the Great med rekord 1.08.1 toppede salgslisten på Tattersalls Winter Sale på The Meadowlands mandag.

Lindy the Great

Lindy the Great (Crazed – Highscore Kemp v. Muscles Yankee) blev som ventet mandagens dyreste hest på Tattersalls Winter Sale på The Meadowlands.

Træner Rene Allard sikrede sig den 6-årige hurtigtraver med et bud på 450.000 dollars – ifølge nyhedsbrevet, Harnessracingupdate.com var det eneste bud Allard afgav på hesten.

Lindy the Great har vinderrekord 1.09.1, men har på en andenplads bag Six Pack på The Red Mile løbet 1.08.1. Den har i alt tjent 649.125 dollars.

Lindy the Great kommer ud af en stærk moderlinje – mormor er Emilie Cas El – helsøster til bl.a. Andover Hall, Angus Hall og Conway Hall.

Næstdyreste traver der solgtes, var Jezzys Legacy – en 4-årig hoppe efter Donato Hanover – Jezzy (Credit Winner) der placeret har løbet 1.09.3 og som har tjent 164.923 dollars. Den kostede 150.000 dollars.

På auktionen blev der også solgt flere stallion shares (bedækningsrettigheder), og her toppede Father Patrick med 136.000 dollars!

Det var mere end hvad shares i Muscle Hill blev solgt for!

Der var tre shares i Muscle Hill på auktionen, og de kostede hhv. 127.000, 125.000 og 124.000 dollars.

Mens Father Patrick er mulig at komme til i USA for 30.000 dollars i følafgift, så udbydes Muscle Hill ikke længere på det amerikanske marked, men er kun til rådighed for indehavere af en share.

To shares i Bar Hopping solgtes for hhv. 34.000 og 33.000 dollars – Muscle Hill-sønnen star på Hanover til 6.500 dollars i følpenge.

En anden Hanover-hingst, Cantab Hall kunne man købe share i for hhv. 23.000 og 22.000 dollars – han står til 15.000 dollars.

Hambletonian_vinderen Muscle Massive er derimod ikke ret populær mere i USA.

To shares i ham solgtes for hhv. 7.000 og 6.700 dollars.

Muscle Massive, der tidligere stod på Hanover Shoe, er nu i Indiana, hvor han står til 4.000 dollars.

Et par interessante følhopper solgtes på auktionen.

67.000 dollars kostede den franskfødte hoppe Chance d’Occagnes (Ready Cash) i fol ved Muscle Hill med følpenge betalte, mens Miss Aultsville (Kadabra) i fol ved Father Patrick solgtes for 47.000 dollars – også her med følpenge betalte.

Mens Chance d’Occagnes venter sit første føl har Miss Aultsville tidligere født den nu 4-årige Keystone Abbey (Cantab Hall) vinder af 6 sejre og 156.495 dollars og som placeret har løbet 1.11.3.

Se alle resultater fra auktionen – klik her